Capoeira

En kampdans, og for nogle også en livsstil
Capoeira kaldes ofte for en kampdans, selvom man hverken kæmper eller danser. Kendere kalder det for "at spille capoeira".
Capoeira stammer fra Brasilien, hvor den var forbudt frem til 1937. I dag dyrkes den af tusindvis i hele verden, og for nogle er det blevet en ren livsstil.
Dansen er smuk, kraftfuld og akrobatisk krydret med skjulte kampteknikker, leg og musik. Det er ikke et mål at vinde, men at skabe et flot og flydende spil sammen.
En dans fuld af grin og glæde
Den første Capoeira skole i Danmark blev åbnet i 1991. Man træner på tværs af køn, alder og race.
Børn, der dyrker capoeira, får bl.a. styrket deres motorik, og de får trænet koordination, balance, rytme, kondition og styrke. Samtidig er dansen fuld af grin og glæde.
Capoeira klubber - få overblik over, hvor børn kan gå til Capoeira.