Aktive oplevelser til hele familien
Register Sign In Om NySport

Fægtning

Faegtning

Fægtning er en traditionsrig sport

Fægtning er en traditionsrig sport, der blev praktiseret allerede i Oldtiden. I slutningen af 1800-tallet udviklede det sig til en decideret konkurrencesport. Den moderne konkurrence fægtning har tre forskellige våben: fleuret, kårde og sabel.

Fascinerende og fysisk krævende

Fægtning er en fascinerende sport, der er langt mere fysisk krævende, end den umiddelbart ser ud. Sporten udvikler blandt andet børnenes balance, koncentrationsevne, styrke, hurtighed og strategiske sans. Det kræver tålmodighed at blive en god fægter, da sporten er særdeles teknisk.

Børn fægter typisk på tværs af køn

Man kan begynde at fægte fra man er omkring de 8 år. For yngre børn arrangerer nogle klubber minitræning, hvor fokus er mere på leg, motorik og basale færdigheder i trygge rammer. Børn fægter typisk sammen på tværs af køn, da drenge endnu ikke er fysisk stærkere end piger.

Faktisk er pigerne ofte bedre til den koordination og koncentration, der er væsentlige elementer i fægtningen. Sporten tager udgangspunkt i holdtræning, men er samtidig ekstrem individuel. Der konkurreres både i hold og individuelt.

Der er svært at vide, om fægtning er noget for en, før det er prøvet. Når man starter med at fægte, kan man derfor normalt låne alt udstyr i klubben. Der er desværre ofte flere børn, der ønsker at starte, end der er pladser, så der er ventelister i mange klubber.


HVIS DU VIL VIDE MERE OM FÆGTNING:
 

Fægteklubber -  få overblik over, hvor børn kan gå til fægtning.

Fægtning video - se musikvideoen Fægter sig mod målet.

Dansk Fægte-forbund - Læs mere om fægtning i Danmark på Dansk Fægte-Forbunds website.

Del denne side på Facebook - med eller uden en kommentar!