Aktive oplevelser til hele familien
Register Sign In Om NySport

Find Vej i Mølleparken

  • RSS
2017

Lær at finde vej Har du lyst at lære at finde vej med et kort og samtidig få noget motion, så har Aalborg Orienteringsklub et tilbud til dig.


Startskuddet går lørdag 29. april på den landsdækkende Find Vej Dag, hvor orienteringsklubber over hele landet holder åbent hus og inviterer motionister og familier på let orientering. Efterfølgende tilbyder Aalborg Orienteringsklub dig instruktion fire aftener i maj, hvor du bliver introduceret i nogle af teknikkerne til at læse kort og finde rundt. Det foregår i Aalborg og bynære skove.
Find Vej i Mølleparken
Aalborg Orienteringsklub holder Find Vej Dag den 29. april med start mellem klokken 13 og 14 fra klubhuset på Stolpedalsvej 4 – den gamle pedelbolig til Stolpedalsskolen.
Her er der mulighed for alle at prøve orienteringssporten. Der vil være hjælp til at komme igang, og banelængder der passer alle, fra de helt små til garvede løbere, der gerne ville prøve noget nyt.
Efter en tur i skov og park er der forfriskninger og lidt at spise samt diplomer og medaljer til børnene.
Fire aftener med instruktion
Efter Find vej Dagen afholder Aalborg Orienteringsklub fire aftener i maj, hvor du kan lære om kortet, signaturer, kompas, kurver med mere. Herudover vil du få en introduktion til klubbens øvrige tilbud.
De fire aftener er tirsdag 2. maj, onsdag 10. maj, onsdag 17. maj og tirsdag 23. maj. Læs mere på klubbens hjemmeside eller facebookside.


Sted og starttidspunkt:
Stolpedalsvej 4, 9000 Aalborg.
Lørdag 29-04-2017. Kl. 13:00.

Arrangør: Aalborg Orienteringsklub.

Oprettet af: Aalborg Orienteringsklub v/ Tina Udholm.

Læs mere: Find Vej i Mølleparken


Ny Sport bringer dagligt et hav af nye tilbud til aktive familier. Vi gør hvad vi kan for at sikre korrekte informationer, men tjek altid oplysningerne hos arrangøren, før I drager af sted.

Del denne side på Facebook - med eller uden en kommentar!