Aktive oplevelser til hele familien
Register Sign In Om NySport

Fitness

Staerk Dreng

Fitness for børn er i vækst

Fitness målrettet til børn er rasende populært i USA, og har da også de seneste år været i vækst i Danmark. Udover vanlig fitness og vægttræning tilbyder flere centre i dag allround holdtræning for børn uden brug af maskiner og vægte. Andre har indrettet særlige træningslokaler med maskiner, der passer til børnene.

På vej ind i folkeskolerne

Fitness er i øvrigt ved at gøre sit indtog i de danske folkeskoler. Der er således eksempler på skoler, som har investeret i fitnessrum, hvor børn helt ned til 0. klasse kan gå til f.eks. spinning. Dansk Skoleidræt er ved at udarbejde undervisningsmateriale for fitness i folkeskolerne.

Fitness er en allround idræt, der kan dyrkes på alle niveauer og sværhedsgrader. Det betyder, at alle børn kan være med - også dem, der ikke normalt er så glade for sport.

Et godt valg, hvis dit barn vejer for meget

Sporten har i øvrigt ry for at være et godt valg for overvægtige børn. I fitness vil de nemlig typisk ikke opleve at blive udstillet uheldigt med nederlag og manglende lyst til at fortsætte med at røre sig til følge. Faktisk kan de ekstra kilo på kroppen være en fordel i flere af øvelserne, hvilket kan motivere barnet til at fortsætte.
 

HVIS DU VIL VIDE MERE OM FITNESS:
 

Fitnesscentre - få overblik over, hvor børn kan gå til fitness.

Fitness video - se dette videoklip om det irske træningskoncept Fast Kids.

Dansk Skoleidræt - læs mere om fitness i folkeskolerne her.

Del denne side på Facebook - med eller uden en kommentar!