Fodbold

Den mest udbredte sport i Danmark
En introduktion af den danske nationalsport er vel tæt på overflødig. Fodbold er (sammen med håndbold) langt den mest udbredte i Danmark og har i øvrigt altid haft stor publikumstække og mediebevågenhed. Verdensmesterskabet i foldbold er således en af de begivenheder, der ses af flest mennesker i verden.
Dit barn kan starte allerede som 3-årig
Fodbold spilles af både drenge og piger, og de fleste klubber har tilbud også til mikro'erne, hvilket vil sige ned til 3 år.
Fodbold udvikler børn både psykisk og fysisk og byder i øvrigt på alle de klassiske holdsportskvaliteter som sammenhold, samarbejde og følelsen af at høre til.
Et hav af aktiviteter til landets fodboldbørn
Der findes et væld af fodboldklubber fordelt over hele landet. Via disse og DBU (Dansk Boldspil Union) arrangeres der mange aktiviteter målrettet de forskellige grupper af fodboldbørn, f.eks.:
Mikro Fodboldskole: En weekend i foråret for de 6-8 årige. Fodboldskolen: En uge i sommerferien for de lidt større børn. Pigeraketten: For friske piger mellem 6-12 år.
Tjek disse og mange flere sjove aktiviteter til små og store fodboldbørn ud på DBUs website.
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FODBOLD:
Fodboldklubber - få overblik over, hvor børn kan gå til fodbold.
DBU - Find de mange fodboldaktiviteter for børn og unge på DBUs website.