Aktive oplevelser til hele familien
Register Sign In Om NySport

Borup Idrætsforening

Borup Idræts- og Kulturcenter, Hovedgaden 65, 4140 Borup

Sportsgren: Badminton
Aldersgruppe: Fra 7 år
Kommune: Køge

Kort om Borup IF Badminton

Badmintonafdelingen har ca. 150 medlemmer fra 8 år og op efter.
Klubben spiller primært i Boruphallen og til dels også i den tilsluttede Multihallen.

Sæsonen starter normalt op i slutningen af august måned og slutter med udgangen af april.

Læs mere på vores hjemmeside.

Børn og unge:

Er du mellem 7 og 18 år, erdet på et hold i vores ungdomsafdeling, du hører til. De spiller mandag og onsdag eftermiddage, hvor du placeres afhængig af din styrke og alder. Der står dygtige trænere og hjælpetrænere klar til at hjælpe dig og de sørger for god træning, og at I har det sjovt og rart.

Voksne:

- Fast banetime

Er det en fast makker, du helst vil spille med, tilbyder vi medlemmer faste banetimer hele sæsonen tirsdag eller onsdag aften.

- Holdmotionister (og veteraner)

Har du spillet badminton før og synes du, der skal foregå lidt mere, er det mandag eller onsdag aften vi træner. Træningen foregår som fællestræning med 3 spillerunder á ca. 30 minutter, så du får skiftende makkere og modstandere. Der er lagt op til en god aften med masser af motion og socialt samvær.

Holdmotionisterne deltager med flere hold i turneringer i DGI-regi. Derfor skal du have kendskab til reglerne - og kunne spille badminton på et niveau, der matcher de øvrige spillere.

- Ældrebadminton

Er du 60 år eller derover og har du lyst til at komme ud og slå til en fjerbold, så kan du spille med jævnaldrende en dag om ugen i dagtimerne. Der er ingen fysisk kontakt, men god mulighed for på få sved på panden, når bare modstanderen på den anden side af nettet er på samme niveau.




Hvis du vil vide mere:

Hjemmeside: Borup Idrætsforening

Læs om sporten: Badminton

Se en video: Badminton Video

Gå til oversigt over Badminton klubber i Danmark

Gå til alle Sportsklubber i Køge Kommune
Del denne side på Facebook - med eller uden en kommentar!
Hvis du falder over fejl eller mangler, er du en verdensklasse ven, hvis du sender os et praj på mail@nysport.dk