Aktive oplevelser til hele familien
Register Sign In Om NySport

Naturpleje i Himmelev Skov

  • RSS
Posted by Susanne Valentin 2011 Categories: Andre arrangementer

Tag hele familien med på naturpleje tur i Himmelev skov. Få en skøn dag i det grønne og giv samtidig naturen en hjælpende hånd med på vejen.


 

Naturpleje turen i Himmelev Skov er en del af projekt "Giv Naturen en hånd", der arrangeres af Danmarks Naturfredningsforening. Via en række naturplejeprojekter rundt omkring i landet kan du og din familie gøre en konkret og synlig forskel for naturen og samtidig få nogle skønne oplevelser sammen.

På dette arrangement handler det om at hjælpe padderne og skabe lys i et par vandhuller i Himmelev Skov, hvor der er problemer med opvoksende planter, piletræer, dunhammer og bjørneklo. Husk gummistøvler - og  tag gerne ørnenæb og spade med.

Arrangementet slutter med en frokost i skoven.

 

Tidspunkt:1. maj 2011 kl. 10-13

Sted: Der er mødested ved Rideskolen på Herregårdsvej 1 i Roskilde

Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening

 

Ny Sport har fundet denne nyhed på nettet: den 15. april 2011

Gå til kilden og læs mere: Danmarks Naturfredningsforening - Giv naturen en hånd
 

Ny Sport bringer dagligt et hav af nye tilbud til aktive familier. Vi gør hvad vi kan for at sikre korrekte informationer, men tjek altid oplysningerne hos kilden, før I drager af sted.