Aktive oplevelser til hele familien
Register Sign In Om Ny Sport Søg Hjælp

Orienteringsløb

Orienteringsløb er navigering i naturen

I orienteringsløb gælder det om at navigere gennem ukendt terræn ved hjælp af kort og kompas og hurtigst muligt nå gennem banen via et antal afmærkede poster. På den ene side skal man holde et højt løbetempo, men samtidig skal løberen have tilstrækkelig ro og overblik, så kortet aflæses korrekt, og man undgår fejl.

Udover til fods kan man også dyrke orientering på mtb og på ski.

Orientering dyrkes i mange lande, men står især stærkt i Norden samt i en række europæiske lande.

Super for både voksne, ældre og børn

Orientering er en sport, der kan dyrkes på alle niveauer, og som både børn, voksne og ældre kan have store glæde af. Til træningsløb og konkurrencer er der altid flere baner af varierende længde og sværhedsgrad.

Der er ca. 90 orienteringsklubber i Danmark. De fleste har tilbud målrettet børn.

Orienteringsløb - eller o-løb, som det også kaldes - er en god sport for børn, også for de mindste, der oplever sporten som en herlig skattejagt i det fri. Samtidig har sporten den charme, at hele familien kan dyrke den sammen og dele fælles oplevelser, idet der ofte i forbindelse med de arrangerede løb for voksne også er børnebaner - herunder de såkaldte børnekarruseller, der er o-løb tilpasset børnenes præmisser.


HVIS DU VIL VIDE MERE OM ORIENTERINGSLØB:
 

Orienterings-klubber - få overblik over, hvor børn kan gå til orienteringsløb.

Dansk Orienterings-Forbund
- læs mere om sporten orientering på Dansk Orienterings-Forbunds website.

Læs nyheder om sporten nedenfor – eller gå til alle indlæg her: Ny Sport Aktiv Familie



Seneste Ny Sport Nyheder om sporten:





Læs flere Ny Sport indlæg? Gå til Aktiv Familie