Plug n Play i Ørestad Syd er et gigastort område med masser af spændende muligheder for børn og familier. Her kan københavnere i alle aldre dyrke forskellige former for idræt, aktiviteter og leg.

Bag udviklingen af området står By & Havn.
Det er nemt at komme til Plug n Play. Området ligger lige ved Vestamager Metrostation, og kommer du i bil, er der gode p-forhold. Alle aktiviteter er gratis, der er fri adgang for alle - og så er der oven i købet åbent alle dage, døgnet rundt.
Få sved på panden, fart i skøjterne eller jord under neglene på Plug n Play.
Plug n Play byder bl.a. på følgende aktiviteter:
-
Basketball
-
Street basket
-
Beach Volley
-
Beach Tennis
-
Fodbold
-
5 mands Fodbold
-
Parkour
-
Speedskating
-
Dirt Jump
Eller hvad med at få jord under neglene i en af områdets urbane haver? Her kan du ansøge om medlemskab og læse mere om Ørestad Urbane Haver.
Udover de faste aktiviteter byder området løbende på nye aktiviteter for store og små. Lørdag den 17. oktober starter der f.eks. fodboldtræning for børn hver lørdag fra kl. 10-12. Træningen arrangeres af BK Skjold. Læs mere om fodbold træningen på Plug n Play her.
Se Plug n Plays super seje præsentations video nedenfor og gå til Plug n Play websitet her.