Synkron svømning

Dans i vand
Synkronsvømning er en vandsport, der minder om en form for dans i vandet med en del gymnastiske elementer. Sporten har været OL disciplin siden 1984. Danmark har aldrig deltaget. Disciplinen sætter store krav til kropskontrol, motorik, koordinationsevner og styrke.
Det tager op til et år at træne en ny serie
Der konkurreres i tre kategorier: solo, duet og hold, og der kan være mellem 4-8 deltagere pr. hold. Jo flere deltagere, jo sværere bliver synkroniseringen naturligvis. Det tager op til et år at træne en ny serie, og selv da bliver den sjældent perfekt.
Ikke særlig udbredt i Danmark
Synkronsvømning er en meget populær sport i mange lande, men er ikke særlig udbredt i Danmark. Der er enkelte svømmeklubber, der tilbyder synkronsvømning - også til juniorer. Det er dog kun lykkedes os at støve en enkelt klub op i Storkøbenhavn - nemlig GI40Hermes. Kender du til flere muligheder, så giv os endelig et praj.