Aktive oplevelser til hele familien
Register Sign In Om Ny Sport Søg Hjælp

Tennis

En meget populær sport - også i Danmark

Tennis er en af de mest udbredte sportsgrene i verden. De første tenniskampe i Danmark blev spillet i 1883, og i 1904 blev de første Danmarksmesterskaber indført.

Tennis kan spilles både udendørs og indendørs, og sporten træner spillernes udholdenhed, hurtighed samt tekniske og taktiske kunnen.

Der findes flere varianter målrettet børn

Der findes et væld af danske tennisklubber, hvoraf nogle har lukket for tilgang. De fleste klubber tilbyder undervisning af børn, og det er ofte muligt at komme til prøvetimer eller andre introarrangementer.

Der findes to varianter over tennisspillet, der egner sig godt til at få børn introduceret til spillet - nemlig Minitennis samt "Play & Stay".

Minitennis kan spilles fra 5 år

Minitennis spilles på en mindre bane med lettere ketsjere og skumbold og kan spilles allerede fra 5 års alderen. Minitennis kan spilles på alle jævne overflader - også i skolegården, på parkeringspladser m.v. Det er derfor en sjov, nem og billig måde at komme i gang med sporten - og så kan hele familien være med.

Play & Stay konceptet gør det let og sjovt at komme i gang

Play & Stay konceptet er udviklet af det internationale tennisforbund ITF med det mål at sikre en naturlig udvikling i begynderspilleres forståelse for spillet, så det bliver let og sjovt at komme i gang med. Introduktionen til spillet lettes bl.a. ved at der spilles på mindre bane og benyttes langsommere bolde, ligesom de fra starten server, spiller og vinder point.


HVIS DU VIL VIDE MERE OM TENNIS:


Tennisklubber
- få overblik over, hvor børn kan gå til tennis.

Dansk Tennis Forbund - Læs mere om tennis på Dansk Tennis Forbunds website. Her kan du bl.a. se, hvilke klubber, der arbejder med Play & Stay konceptet.
 

Læs nyheder om sporten nedenfor – eller gå til alle indlæg her: Ny Sport Aktiv Familie



Seneste Ny Sport Nyheder om sporten:

Fra 29-08-2011 til 04-09-2011
Ikast-Brande i Bevægelse I uge 35 åbner foreningerne i Ikast-Brand Kommune dørerne. Programmet er imponerende, ...

8/1/2011 1
Sommerferieaktiviteter 2011 i Holbæk Så melder også Holbæk klar med et stort program spækket med spændende ...

8/1/2011 1
Aktiv Ferie 2011 i Aabenraa Børn og unge i Aabenraa Kommune kan vælge mellem mange spændende aktiviteter i ...

- - -
Sommerferieaktiviteter i Rudersdal 2011 Rudersdal Kommune er klar med et super sejt sommerferieprogram målrettet ...





Læs flere Ny Sport indlæg? Gå til Aktiv Familie